Horesta

 

Nyheder

Airbnb har problemer i Paris

17. apr 2018

Bystyret i Paris har nu stævnet Airbnb og to mindre online udlejere af husly, fordi de ikke overholder reglerne for korttidsudlejning af private boliger, skriver TrendsAndTravel.dk.

Siden december sidste år kræver Paris, at privatfolk, der udlejer værelser eller hele boliger via online platforme som Airbnb, at de skal hente et registreringsnummer hos byens forvaltning. Det skal bruges til at holde styr på, hvor meget internet-udlejningen spreder sig – og om udlejerne husker at betale skat af deres indtægter.

Fire måneder efter, at de nye regler er indført, har kun 16 pct. af de 65.000 boliger i Paris, som udbydes via Airbnb, fået et registreringsnummer.

Bystyret mener ikke, at Airbnb og de andre platforme viser initiativ nok til at få deres brugere til at melde sig. De har meddelt det på deres platforme, men ikke indført nogen tvang til at gøre det.

 

Kommentarer