Horesta

 

Nyheder

Overborgmesteren vil have lavere loft over Airbnb-udlejning end regeringen

12. mar 2018

Næsten 2.000 procent. Så meget steg antallet af gæster, som brugte udlejningstjenesten Airbnb til at overnatte i det storkøbenhavnske område, fra 2012 til 2016. Det fremgår af en analyse af tilgængeligheden på det københavnske boligmarked, udarbejdet af Københavns Kommunes økonomiforvaltning.

I Københavns Kommune er det især i Indre By, at indbyggerne lejer deres lejligheder ud til gæster. Her bliver syv procent af den samlede boligmasse i løbet af et år udbudt på Airbnb.

Regeringen har i et udspil tilbage i oktober sidste år foreslået, at der indføres en nedre grænse på 90 dages udlejning pr. år som det maksimalt tilladte. Den øvre grænse skal kædes sammen med en indberetningspligt for Airbnb og andre udlejningsbureauer til skattevæsenet. Samtidig har regeringen foreslået, at det nuværende skattefri fradrag for lejeindtægt på 24.000 kroner hæves til 36.000 kroner.

Men det er for højt, mener Københavns overborgmester Frank Jensen:

”Det nuværende loft på 24.000 kroner er tilstrækkeligt. Og med hensyn til antal dage vil jeg gerne ned på noget, der nærmer sig det, Airbnb har aftalt med Amsterdam, hvor der er et loft på 60 dage”.

Læs hele historien her.

 

Kommentarer