Horesta

 

Nyheder

Sydsjælland får turistmagnet langt ude i skoven

14. feb 2018

Kom op og se livet helt oppe under trækronerne. Det bliver nu muligt, når et 45 meter højt spektakulært udsigtstårn bliver en realitet til efteråret.

Tårnet skal opføres som en del af Camp Adventure, som er Danmarks største klatrepark, og bliver det højest tilgængelige punkt på Sjælland.

Nyheden om, at tårnet bliver opført, bliver mødt med store smil hos VisitSydsjælland-Møn:

”Det er bogstavelig talt et fyrtårn, vi får – SydkystDanmarks svar på Eiffeltårnet,” siger Martin HH Bender, direktør hos VisitSydsjælland-Møn, til Turisme.nu.

Virksomheden Camp Adventure, som har bestilt byggeriet i første omgang, bekræfter desuden, at de – udover at have fået styr på finansieringen – også har indgået en aftale med entreprenørvirksomheden LEVI, der skal stå for at bygge udsigtstårnet i den sydsjællandske skov.

Se billeder af det spektakulære tårn på Turisme.nu.

 

Kommentarer