Horesta

 

Nyheder

Nu træder de nye regler for persondata i kraft

Branchenyt25. maj 2018

Der har været skrevet meget om de nye regler for persondata, og i dag træder de så i kraft. Regelsættet betyder blandt andet, at overtrædelser vil kunne udløse større bøder end hidtil. Datatilsynet understreger dog, at de hellere vil vejlede og indgå i dialog med virksomheder, der halter på sikkerheden.

Sikkerhedsspecialist i Datatilsynet, Allan Frank, siger, at der ikke vil blive delt bøder ud ”til højre og venstre”.

”Generelt ønsker vi en pragmatisk tilgang til databeskyttelse. Det væsentlige er, at virksomhederne bliver bedre til at håndtere opgaven”, siger Allan Frank.

HORESTA har tidligere bragt en guide for, hvordan din virksomhed kan håndtere de nye regler. Du kan læse mere her.

HORESTA får mange spørgsmål om persondatareglerne, og har på den baggrund som supplement til guiden udarbejdet en omfattende FAQ, som indeholder i alt 19 væsentlige spørgsmål og svar vedr. behandlingen af persondata. FAQen kan læses her.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte HORESTA, hvis du har spørgsmål om behandlingen af persondata.

 

For yderligere information kontakt:

Kaare Friis Petersen

Erhvervsjuridisk chef,
Erhvervsjura
Tlf.: +45 35 24 80 80
Mobil: +45 22 11 88 47k.petersen@horesta.dk

Kommentarer