Horesta

 

Nyheder

12 konkurrencer, 578 meter dug og 1600 viskestykker

Aktiviteter15. maj 2018

Siden januar har HORESTA været arrangører og medarrangør af 12 gastronomiske konkurrencer i hele landet. Fra DM i Skills for fire uddannelsesretninger i Aalborg, over afviklingen af Årets Kok, Årets Tjener og DM for elever i Herning, til de nordiske elevmesterskaber for kokke- og tjenerelever i Valby.

”Vi bruger mange ressourcer på at afvikle så mange konkurrencer på så kort tid, men vi gør det, fordi vi gerne vil hylde de fagligt dygtigste inden for vores fag og samtidig gøre omverden opmærksom på al den faglighed, som både vores elever og udlærte kan byde på. Det er denne faglighed, der skal gøre det attraktivt for unge i fremtiden at søge i retning af vores erhverv”, siger Marianne Kragh, der er uddannelseschef i HORESTA og samtidig øverste ansvarlige for afviklingen af konkurrencerne.

Bag kulisserne er det projektleder Tina Graff, der står for al praktikken omkring konkurrencerne. Alt fra indbydelser og samling af kompetente dommerteams til løsning af tusindvis af små og store planlægningsmæssige og logistiske opgaver, der gør, at alt spiller på konkurrencedagene.

Et godt billede på opgavens omfang kan man få ved at kaste et blik på nedenstående liste, der fint opsummerer fire måneders konkurrenceaktivt:

Vi har haft 127 deltagere i konkurrence

  • Vi har haft 60 dommere i sving
  • Vi har haft 295 specielt inviterede VIP-gæster til at spise den mad, der er blevet tilberedt
  • Vi har haft 431 overnatninger på 7 hoteller
  • Vi har brugt 1387 liter kildevand i konkurrencesammenhæng
  • Vi har brug 578 meter dug
  • Vi har brug 1600 viskestykker
  • Vi har bestilt 189 stk. specielt lavede kokkejakker/skjorter med tryk/broderi i specifik størrelse til dommere og finalister

 

Kommentarer