Horesta

 

Nyheder

Video: Årets Tjener 2018 er fra København

Aktiviteter18. mar 2018

Nicolai Martens fra Restaurant Kong Hans Kælder i København kan kalde sig Årets Tjener 2018. Med titlen følger en præmiesum på 40.000 kr.

Konkurrencen blev afviklet søndag parallelt med Årets Kok. Fem af landets dygtigste tjenere havde nået finalen, og her lykkedes det endelig Nicolai Martens at løbe med guldet efter tre tidligere ture i finalen.

Nicolai er 26 år og udlært i 2011.

Sølvmedaljen gik til Karina Grand Kannegaard fra Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia og bronzen til Simon Kvist Bjerre fra Restaurant Tabu i Aalborg.

Deltagerne i Årets Tjener-konkurrencen skulle blandt andet vise deres evner i fagets mange discipliner og som noget nyt, skulle de også producere en juice, der erstatte et glas vin til en af retterne.

Det er HORESTA og 3F, der står bag Årets Tjener, som blev afviklet for 13. gang.

Se video af konkurrencen nedenfor og se mere på HORESTAs Instagram.

 

Kommentarer